Sygdomme hos æsler

Hårdføre og sjældent syge

Æsler er heldigvis meget hårdføre og bliver sjældent syge. Dog kan de som nævnt blive forfangne pga. overfodring.

Æsler er ørkendyr

Et andet svagt punkt hos æslerne skyldes også, at vores klima er fremmed for æslerne. Det er ikke ualmindeligt at æsler kan have div. hudproblemer. Dyrene klør sig og det kan være svært at afgøre om det skyldes lus, regneksem (svamp) eller skab/muk (mider). Heldigvis findes der midler mod dem alle, det gælder om, med dyrlægens hjælp at finde frem til, hvilken af delene, det drejer sig om.

Et almindeligt problem i vort fugtige klima er div. Hudlidelser hos æslerne: dermatofilose/hudbetændelse.

Et andet hudproblem, som æsler mere udsatte for end heste, er sarcoider, en godartet hudkræft-lidelse, som kræver hjælp fra dyrlægen.

De kan også få et  hovproblem der hedder “seedy toe”. Det skyldes formodentlig fugtig bakterie/svampeangrebet jord i æslernes fold. (husk æslerne er ørkendyr)

Æsler får orm

Endelig kan æslerne huse div. indvoldsorm. Disse ser ikke altid ud til at genere dyrene, men bør dog holdes nede, bl.a. fordi æslerne kan smitte andre, mere sarte dyr som heste. Føl og ungdyr bør dog altid beskyttes mod orm.

Forår og efterår børe man tjekke for parasitter (orm) hos æslerne. Det foregår ved at man afleverer et par pærer for hvert dyr til dyrlægen, som så kan se, om dyrene har orm (det har de altid) og hvor mange.Dyrlægen anbefaler så om /hvilken slags ormekur, man skal give. Æsler kan have lungeorm uden at vise symptomer, hvorimod heste kan blive meget syge. Det er her den myte er opstået, at man ikke kan have heste og æsler på samme fold. Men eftersom almindelig ormekur dræber lungeorm, er det i virkeligheden ikke noget problem. Dyrlægen kan teste specifikt for lungeorm, hvis man vil være helt sikker.

Det største problem

MEN, det aller største helbredsproblem hos vore nøjsomme dyr er OVERVÆGT. Der skal virkelig ingenting til, så står man med en tyk basse! Og overvægt fører desværre ofte til forfangenhed, en meget smertefuld tilstand i hovene, som kan føre til at hovbenet drejer og dyret må aflives. Og æsler kan, i modsætning til heste, blive forfangne på alle 4 ben.

Viser ikke smerte

I naturen er det farligt at vise at man er svækket, derfor skjuler æslet ofte, at det har smerter, hvor en hest f.eks. ruller sig og skraber når den har kolik, vil et æsel gå ind i selv og bare stå stille og hænge. Det gælder derfor om at kende sine dyr og reagere, hvis de opfører sig anderledes end de plejer.

Andre interessante artikler

Få råd og vejledning

Som medlem af Landsforeningen Dansk Æselavl, får du adgang til en kæmpe base af erfaring og viden, som vi har samlet siden foreningens start i 1975

Kontakt os