Æsler2022-03-21T10:47:35+00:00
Landsforeningen Dansk Æselavl

Æsler

Intelligente ørkendyr

Æsler er smart indrettet . . .

• De Store ører leder varme væk.
• Hører godt over store afstande (flokken spredes for at skaffe mad nok).
• Skryd høres over store afstande.
• Pelsen klarer minus 40 til plus 40 grader, men er ikke vandtæt.
• Hovene indeholder mange olier, der smører og får dem til at vokse hurtigt.
• Hovene optager meget fugt.
• Kan udnytte endog meget groft foder. Meget nøjsomme.
• ”Søvn” i øjenkrogene er beskyttelse mod sand.

Ridedyr

Det oplagte valg af ridedyr for børn og begyndere

Gode til børn og begyndere

Pga deres smalle bygning og rolige natur er æsler det oplagte valg af ridedyr for børn og begyndere. Æsler er forsigtige med hvor de sætter deres fødder og er derfor ideelle i vanskeligt terræn (bjerge). De fleste æsler er qua deres fornuftige temperament meget cool i trafik og løber ikke i panik.

Trækdyr

Det er let at lære æsler at trække en vogn

Æsler er de fødte trækdyr

Æsler er de fødte trækdyr. Pga deres mod-reflex (de reagerer på pres ved at presse igen) er det meget let at lære dem at trække fx en vogn. Sværere er det derimod at undgå mod-pres på biddet. Her kommer deres intelligens dog til hjælp, de lærer lynhurtigt at reagere på mundtlige signaler fra kusken.

Pakdyr

Et æsel er den oplagte vandremakker

God makker til vandreturen

Det er meget populært at benytte æsler som pakdyr i vore sydlige nabolande. Og intet forhindrer os vel i også at gøre det. Hvis du fx skal på vandretur, er et æsel den oplagte vandremakker. For det vil slæbe både telt og bagage for dig, helt uden brok.

Agility

Æsler er meget lærenemme og en sjov makker i agility

Æsler er lærenemme

Agility er en sjov og udfordrende leg for såvel æsel som fører. Her kan man virkelig styrke sit samarbejde med dyret. Og det er en fornøjelse at opleve de intelligente dyr imponere mens de nyder aktivitet og udfordring.

Fordomme og myter

  • Æsler er stædige

    NEJ, men de er forsigtige og varsomme med, hvor de sætter deres fødder. En fornuftig forholdsregel for et bjergdyr. Samtidig er de mere indadreagerende end heste, så i pressede situationer, hvor en hest fx vil eksplodere og reagere med flugt, går æslet ind i sig selv og lukker af. Så ser du et æsel, der ”fryser” er det sandsynligvis blevet presset for hårdt.

  • Æsler er dumme

    NEJ, tværtimod er æsler meget intelligente og løser opgaver, som heste ikke ville kunne klare. Dette medfører også, at æslerne hurtigt kommer til at kede sig og kan blive kreative i deres valg af underholdning. Her bør ejeren komme dem i forkøbet og sørge for relevant underholdning og arbejdsopgaver, som kan tilfredsstille dyrenes virkelyst.

  • Æsler kan ikke blive forfangne

    JO desværre og endda på alle 4 ben. Ligesom hos heste er forfangenhed en meget grim og ødelæggende sygdom.

  • Æsler kan ikke galopere

    JO, selvfølgelig kan de det. Æsler, der trives, løber og leger hele livet.

  • Æsler er stærkere end ponyer

    Det er faktisk ikke påvist at æsler er stærkere end heste og ponyer på samme størrelse. At man ser dem på billeder fra oprindelseslandene slæbe afsted med kæmpe byrder er et vidnesbyrd om deres tålmodighed og samarbejdsvilje, ikke at de er stærkere end fx ponyer. Faktisk modsiger deres spinklere bygning dette.

  • Æsler bliver meget gamle

    Æsler i udviklingslandene bliver ikke gamle, de bliver slidt op længe før. Vores æsler bliver i snit 30 år, dvs. nogenlunde det samme som tilsvarende ponyer. Dette udelukker jo ikke, at enkelte dyr bliver meget ældre.

  • Æsler kan vogte mod ulve

    NEJ, det vil vi bestemt ikke anbefale. Se artiklen fra Landbrugsbladet KLIK HER

Æsel-jura

Efterhånden er der en del regler og love, man skal have styr på, hvis man vil anskaffe sig æsler. Fx skal man altid minimum have to. KLIK på billedet og læs mere

Lungeorm

Mange hestefolk slår syv kors for sig ved tanken om at holde heste og æsler sammen. Men hvordan er det nu lige med de farlige lungeorm? KLIK på billedet og læs mere

Sygdomme

Æsler er heldigvis meget hårdføre og bliver sjældent syge. Dog kan de bl.a. få hud- og hovproblemer pga. fugt eller blive forfangne pga. overfodring. KLIK på billedet og læs mere

Fodring af æsler

Æsler er utroligt nøjsomme og kan overleve på næsten ingenting. De er specialister i at forarbejde meget groft foder og er derfor i fare for at blive alt for fede. KLIK på billedet og læs mere

Æslers adfærd

Æslet er hestefamiliens " fattige slægtning", som i løbet af evolutionen er fortrængt væk fra græssletterne og ud i ørken- og bjergegne. KLIK på billedet og læs mere