Æslers adfærd

Hestens fattige slægtning

Æslet er hestefamiliens ” fattige slægtning”, som i løbet af evolutionen er fortrængt væk fra græssletterne og ud i ørken- og bjergegne. Derfor har de på mange måder en markant anderledes adfærd end heste. F.eks. flygter et æsel ikke nødvendigvis over hals og hoved i farlige situationer. Det stopper op og vurderer situationen, og når det føler sig trygt, fortsætter det. Denne adfærd har givet æslet et ufortjent ry for stædighed. Æslet er ikke stædigt, men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben, en ganske fornuftig forholdsregel for et bjergdyr. For eksempel kan en vandpyt udgøre en livstruende situation, set med æslets øjne, de kan ikke vurdere vandets dybde og æslet vil derfor forsøge at komme uden om. Men en ejer, som har vundet æslets tillid, kan lokke det til næsten hvad som helst.

Selskabelige og legesyge

Æsler som har det godt og bliver behandlet godt er muntre, legesyge dyr, som knytter sig meget til deres flokfæller og deres ejere. Æslet er ikke skabt til at være alene, de kan godt nøjes med en hest eller ged som selskab, men artsfæller er trods alt det bedste, da de “taler samme sprog”. Æsler, som passes godt kan blive meget gamle, op til 40 år.

Besindige og nøjsomme

Æsler bruges som træk- og lastdyr i den 3. verden, hvor de pga. deres nøjsomhed er højt skattede og mange menneskers liv og velfærd er afhængige af dem. Her til lands bruger vi dem som køre og ridedyr, hvor deres besindige væsen gør dem egnet også til børn og begyndere. For eks. er æsler stort set altid trafiksikre, da de som nævnt ikke panikker f.eks. når de møder biler.

Andre interessante artikler